Grise er smart at holde af flere grunde: De spiser en masse madaffald, de giver en masse kød – og så er de møjsvære at stjæle! Og det er faktisk mere vigtigt end man lige regner med!
Alle mine kyllinger, kom hjem!
Der er mange, der har høns. Arnold fra Mercy Scouts havde endda en lille udrugningsforretning! Det tjente han faktisk så mange penge på, at det kunne betale for hans skole! Desværre var der nogen, der stjal alle hans høns, da han var på spejderlejr…
Da Gidds var i Danmark, var han derfor meget interesseret i at se, hvordan man kan holde grise. For grise er meget meget svære at stjæle! Sådan en mellemstor so er ikke lige sådan af flytte 🙂
Hegn skal der til
Så vi tog ud og så på grise. Og da vi mødte Ole fra Oles Pizza i Hammel, blev vi ret overrasket! For grisene, der ellers er kendt for at være nogle værre møffedyr, der virkelig skal have et solid stort hegn, gik der kun holdt inde af en lille tynd snor!?
Men der var mening med galskaben! For der var strøm i snoren og det kan grise ikke lide på deres meget følsomme snuder! Et lille rap og så rører grisen aldrig den snor igen.
Halløj, tænkte vi! Tænk om man kunne finde nogle små billige stødgivere, der kan lave en lille indhegning på 10×10 meter og med solceller. Så kan almindelige familier i Uganda måske have 1-2 grise og tjene penge på det?
Et lille stød for menneskeheden…
Derfor tog vi 4 stødgivere inkl hegn og pæle med til Uganda. De undrede sig også lidt i lufthaven, hvorfor vi havde så sære ting med…
Gidds havde arrangeret, at vi kunne undervise en masse skolebørn i, hvordan hegnet virker og skulle sættes op. De var de bedste elever, man kan forestille sig! De var dygtige, videbegærlige og med på den værste! Se bare selv her:
Måske du snart finder bacon fra Uganda i køledisken
Hegnet er nu sat og grisen spærret inde. Så måske du snart kan finde bacon fra Uganda i køledisken 🙂
Vil du gerne støtte projektet og være med til at flere familier kan have en lille gris eller to i baghaven? Så drik en masse kaffe! For overskuddet fra Spejderkaffe er nemlig med til at financiere stødgivere. Stødgiverne kan familier så leje eller købe på afbetaling af Mercy Scouts.
Så bliver det faktisk ikke meget bedre 😀